Af Katrine Juul Eriksen
Som volontør på Bethania var det største privilegium at være sammen med børnene og at lære dem at kende. Et af de fantastiske børn på børnehjemmet, som jeg fik mulighed for at tale med om sit liv og sin opvækst, var Angelina Anastacia Jonas Kipindile. Hun bor på Fremtid og Håbs børnehjem. Da jeg lavede dette interview, sad vi i spisesalen. Angelina fortalte, og Mikael oversatte. Angelina er 16 år gammel og går på secondary school i Sumbawanga.
Et hjem med alkoholproblemer – og meget frygt og utryghed
Angelina voksede op sammen med sin bedstemor og tre yngre søskende. Hun blev fjernet fra sin mor, da hun var 3 år gammel. Angelinas mor var alkoholiker, og af den årsag tog bedstemoren hende til sig. Drømmen var, at Angelina kunne få mulighed for at begynde i skole. Problemet var, at bedstemoren også havde et stort problem med alkohol. Da Angelina fyldte 5 år, døde også hendes far af sit alkoholmisbrug. At være hjemme var lig med stor frygt og utryghed. Bedstemoren bankede Angelina, hvis hun ikke gjorde, som der blev sagt eller levede op til de strenge krav, der var sat op for hende.
Et liv som gadebarn
En dag, hvor Angelina kom for sent hjem, opstod der store problemer. Det, at hun kom for sent hjem, resulterede i, at hun fik tæsk af bedstemoren og blev truet med at få fjernet sine hænder med en panka (en stor kniv). Angelina blev så bange, at hun løb væk hjemmefra. På dette tidspunkt var hun kun 13 år gammel. I tre måneder gik hun alene på gaden og måtte sørge for sin egen overlevelse. En dag gik hun tilfældigvis forbi Drop In Centret i Sumbawanga. Her stod Angelina nysgerrigt og kiggede ind, samtidig med at en af børnene fra centeret så hende og inviterede hende ind. Dette blev starten på et helt nyt kapitel i Angelinas liv.
Angelina har drømme for fremtiden
Hun har nu været tre år på børnehjemmet, og hendes hverdag ser i dag helt anderledes ud. Livet på Bethania med mad og tryghed gør hende glad og giver hende håb for fremtiden. Angelinas hverdag består af skolegang og en række praktiske opgaver som eksempelvis at vaske op, lave lektier, arbejde i marken og at lave mad. Udover det elsker hun at danse, synge, spille fodbold, og så går hun meget op i mode. I dag besøger hun stadig sin bedstemor. På trods af sin hårde opvækst har det ikke stoppet Angelina med at drømme. Hendes store drøm er en dag at blive ingeniør. Jeg spurgte hende, om der var noget, hun ville sige til dem, der støtter op om Fremtid og Håb. Hertil vil hun gerne sige kæmpe tak til dem, der støtter Bethania. At opleve den glæde, humør og fantastiske energi og nysgerrighed, som Angelina besidder, fylder mit hjerte med så meget taknemmelighed. Det er så livsbekræftende og vigtigt det arbejde, som vi støtter gennem Fremtid og Håb.