Baggrunden for Fremtid og Håb i Sumbawanga

Alle børn har ret til en barndom med tryghed, omsorg og kærlighed. Alle børn har ret til skolegang og til at få den uddannelse, de har lyst og evner til.

Sumbawanga er en by med rigtig mange gadebørn. Den ligger i det sydvestlige hjørne af Tanzania, over 1.000 kilometer væk fra hovedstaden Dar Es Salaam. Området hører til blandt de fattigste i Tanzania. Manglende social oplysning og seksualundervisning medfører, at der bliver født mange børn i området. Samtidig har HIV/AIDS spredt sig kraftigt. Af samme grund har mange børn mistet en eller begge deres forældre til sygdommen. Andre hjem er præget af arbejdsløshed og alkoholmisbrug. Det gør at flere og flere børn ender på byens gader. Det er disse børn Fremtid og Håb arbejder for at hjælpe.

Det hele begyndte i 2002 hvor det danske ægtepar Karin og Ole Weber arbejdede i Sumbawanga og i den forbindelse mødte byens gadebørn. De besluttede sig for at hjælpe disse børn. På det tidspunkt var der allerede en lokal, Joseph Kassaila, i Sumbawanga som brugte næsten al sin tid på at hjælpe gadebørnene i byen. Han gav dem mad og lavede en lille skole for dem. Alt sammen på eget initiativ og for egen regning. Karin og Ole Weber blev imponeret af Joseph Kassailas omsorg for børnene og besluttede sig for at hjælpe ham i arbejdet. Det blev starten til det, der i dag hedder Fremtid og Håb. Fremtid og Håb er i dag en forening med ca. 450 medlemmer i Danmark. I samarbejde med den lokale tanzaniske organisation under ledelse af Joseph Kassaila, driver foreningen i dag et børnehjemmet Bethania Children’s Village, og et Drop In Center. Således har Fremtid og Håb ansvaret for omkring 90 børn.

Baggrunden for Fremtid og Håb

Mål og visioner

Mål og visioner

Fremtid og Håbs mål er at medvirke til, at gadebørnene vitterligt får en fremtid og et håb. Det sker ved at børnene får skolegang og uddannelse, støtte og vejledning samt en introduktion til det kristne evangelium og livssyn. Det giver dem redskaber til at bryde deres sociale arv og indgå som positive mønsterbrydere i lokalsamfundet.

DET ER VÆSENTLIGT, AT BØRNENE FÅR EN UDDANNELSE
Børnehjemmets personale motiverer børnene til følge med i skolen. De hjælper børnene med lektier og supplerende undervisning. På den måde oplever børnene, at de lykkes, og de vokser både i deres egne øjne, i lærernes og i kammeraternes.

PERSONLIG UDVIKLING
Den personlige udvikling og livsduelighed er også et vigtigt fokusområde, hvis børnene skal væk fra gaden. Den får børnene gennem livslang kontakt og rådgivning fra personalet. Når børnene flytter fra børnehjemmet for at fortsætte deres skolegang eller for at få en anden uddannelse, står lederne stadig som børnenes forældre, og de vil altid have et hjem i børnelandsbyen.

KRISTENDOMSUNDERVISNING
Den lokale præst fra den Lutherske Kirke har ansvaret for kristendomsundervisning og dåb af børnene på hjemmet. I kristendomstimerne hører børnene, at de er værdifuldt skabt, og at der er en Gud, som elsker dem lige akkurat, som de er. Det er ikke noget krav, at børnene, der bor i hjemmet, skal blive kristne for at få lov til at være i børnelandsbyen, men det er afgørende, at de får muligheden for at lære kristendommen at kende.

Organisation

Fremtid og Håbs arbejde udføres i et samarbejde med en lokal organisation, der står for den daglige drift af de to børnehjem.

Fremtid og Håbs arbejde i Danmark varetages af frivillige medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Arbejdet i Tanzania varetages af lønnede medarbejdere og af en bestyrelse bestående af medlemmer fra lokalområdet, der arbejder frivilligt.

DEN DANSKE BESTYRELSE

  • Henrik Grove Rasmussen, formand
  • Peter Frank Nielsen, næstformand
  • Dorte Elvang, kasserer
  • Mette Lysholm, sekretær
  • Bente Grauslund Kjeldsen
  • Bente Solsø Dommert
  • Knud Erik Brixen
  • Per Clausen
  • Marieke Brinck

DEN TANZANIANSKE BESTYRELSE

  • Mrs Saverina Makasi
  • Doctor John Mwanisawa
  • Doctor Elisa Joseph Mnzavas
  • Joseph Kassailla
  • Emmanuel Mwampimbe
  • Pastor Kevin Kessy (ikke på billedet)

ØKONOMI
Fremtid og Håbs arbejde finansieres fortrinsvis af bidrag fra medlemmer, bidragydere og midler fra fonde, bl.a. en uddannelsesfond, som en vennekreds fra Snekkersten har oprettet. I Danmark har foreningen ingen ansatte. Al administration, organisations- og kommunikationsarbejde udføres af frivillige. Dermed er det muligt at flest mulige af de indsamlede midler går til selve arbejdet med børnene.

Den danske bestyrelse
Den tanzanianske bestyrelse

Vedtægter

Vedtægter

Foreningen Fremtid og Håb’s formål er at arbejde for gadebørn i Afrika, målrettet Sumbawanga i Tanzania, med henblik på at give børnene en menneskeværdig tilværelse.

Målet er at give børnene et trygt hjem med mad, klæder og nødvendig medicin og lægebehandling. Desuden at sikre dem skolegang og i forlængelse heraf fornøden uddannelse. Børnene skal oplæres i den kristne tro på det evangelisk lutherske grundlag.

Generalforsamling

Hvert år afholdes årsmøde i april måned, hvor der også afvikles ordinær generalforsamling jf. vedtægterne. Tryk på knapperne nedenfor for at hente referat og årsrapport fra det seneste årsmøde.

Generalforsamling