Af Jesper Grove Rasmussen
Hvert år rækker Fremtid og Håb ud til børn og unge for at give dem en bedre tilværelse. Deres historier og baggrunde er forskellige, men fælles for dem alle er, at de har oplevet mere modgang end nogen burde. Vi deler deres historier med dig for at vise, hvordan din støtte gør en forskel og for, at vi sammen kan huske dem og deres rejse. Her præsenterer vi jer for Bethania børnehjemmets nyeste beboer – Isack Samweli.
Hvor hører jeg til?
Isack har haft en svær opvækst med mange flytninger og skiftende hjem. Som blot 2-årig blev han sendt væk for at bo hos sin bedstemor nær Katavi Nationalpark. Herefter blev han kastet rundt mellem forskellige familiemedlemmer, hvor livet var præget af konflikter og utryghed. Isacks historie er også en fortælling om, hvordan alkoholmisbrug kan ødelægge familier – desværre et udbredt problem i Tanzania. Isack stillede ofte sig selv spørgsmålet: Hvor hører jeg til?
Skolegang på lavt blus
Da Isacks far pludselig døde, blev hans tante, som han boede hos, smidt ud af sit hjem på grund af onde rygter. Isack måtte blive boende med eksmanden og hans nye kone, da han allerede havde skiftet skole mange gange. Han blev dog snart udsat for vold, og han blev nødt til at flytte hjem til sin mor – og endnu en gang skifte skole. Her fik Isack mulighed for at færdiggøre sin grundskole og påbegynde overbygningsskolen. Moderen levede et hårdt liv som sælger af alkohol, og kort efter Isacks hjemkomst døde hun. Forgæves forsøgte Isack at tale med skolelederen om udsættelse af betaling for skolepenge. I desperation begyndte han at tage småjobs som at slæbe sække i en mine, hvor han fik 250 Tanzania shillings per sæk – knap nok til at dække kost og logi. Isack indså hurtigt, at den fremtid han drømte om, ikke fandtes her, og til sidst endte han på gaden.
Et varmt skær
Efter en hård tid på gaden blev Isack anholdt og kom i myndighedernes varetægt. Kort efter kontaktede myndighederne Fremtid og Håb, og Isack blev sendt til Bethania børnehjemmet sammen med andre unge, mens myndighederne forsøgte at finde deres familier. Bethania Children Village blev for Isack et lys i mørket – en lanterne, der viste ham vejen, og gav ham håb. Han indså hurtigt, at en tilbagevenden ikke ville give ham en fremtid. Derfor spurgte han personalet, om han kunne blive en del af den bedste familie, han nogensinde havde mødt – og heldigvis sagde de ja.
Isack er dybt taknemmelig for støtten fra Fremtid og Håb. Han er stolt over at være en del af vores familie og ser frem til at begynde sin uddannelse som el-installatør, takket være den støtte, han har modtaget.