DE FØRSTE 10 ÅR MED FREMTID OG HÅB I ORD OG BILLEDER
Ved Karin og Ole Weber, grundlæggere af Fremtid og Håb
FORORD
"Jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren. Planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer FREMTID OG HÅB." – Jer 29,11
Da vi i 1966 rejste til Nigeria, som missionærer for daværende ”Sudanmissionen”, nu ”Mission Afrika”, blev vi udsendt til tjenesten med ordene fra 1. Tess. 5,24 ”Trofast er han som kalder jer; han vil også gøre det”. Det ord kom til at følge os hele livet igennem, og da vi i maj 2000, 34 år senere, igen rejste til Afrika, til Tanzania, rejste vi på det samme gamle løfte.
LØFTET HOLDER
Vi rejste til et andet land, til en opgave vi viste meget lidt om, til et sprog vi ikke kendte og til et folk og en kultur der var helt fremmed for os. Men allerede da vi mødte op på det Konferencecenter som vi skulle færdiggøre og opstarte, blev vi bekræftet i dette gamle løfte ”Trofast er han som kalder jer; han vil også gøre det”. For dér på trappen foran centret, sad der en ung mand. Emmanuel hed han, og han blev vores støtte og hjælper i alle årene i Sumbawanga. Først på Konferencecentret og senere i arbejdet med gadebørnene i Fremtid og Håb.
GADEBØRNENE
Som bekendt mødte vi mange forældreløse gadebørn, allerede da vi kom til Sumbawanga. Vi ville så gerne hjælpe dem, men hvordan skulle vi gribe opgaven an? Da blev vi igen mindet om dette gamle løfte: ”Trofast er han som kalder jer, han vil også gøre det”, for en dag stod der en anden ung mand på vores kontor. Joseph, hed han, og han brændte også for at hjælpe de mange forældreløse børn der levede i hans by. Det blev starten på Fremtid og Håb. Men der manglede endnu en vigtig brik, for vi var helt afhængig af at få penge ud fra Danmark. Vi skrev hjem til familie og venner, og der var stor interesse og vilje til at hjælpe os.
EN DANSK STØTTEKREDS
Men vi skulle have organiseret en støttekreds hjemme i Danmark og da sendte han, der ville gøre det” endnu en ”ung mand”, nemlig vores gode ven Svend Erik Rasmussen. Han besøgte os i Sumbawanga og det første han sagde til hans kone,Tove, da han kom hjem var, ”at det er en anden Svend Erik, der kommer hjem, end ham du sendte af sted. Det blev en tur rig på oplevelser, men det mest afgørende, der skete, var at nøden for de afrikanske børn blev flyttet fra mit hoved og ned i hjertet”. Siden da var Svend Erik formand for projektet her i Danmark indtil 2010.
MANGE GLADE GIVERE
Herudover har mange hundrede mennesker støttet op om Fremtid og Håb og børnene i Sumbawanga, både direkte i bestyrelse og i udvalg m.v. og som gode og trofaste venner og interesserede givere i de første 10 år. Stor TAK til jer alle, og lad os opmuntre jer til at fortsætte med 1. Tess. 5.24 som rettesnor og vejleder i årene videre frem. Mungu awa Bariki (swahili: Gud velsigne jer)
Karin og Ole Weber
FORORD
"Jeg ved hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren. Planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer FREMTID OG HÅB." – Jer 29,11
Da vi i 1966 rejste til Nigeria, som missionærer for daværende ”Sudanmissionen”, nu ”Mission Afrika”, blev vi udsendt til tjenesten med ordene fra 1. Tess. 5,24 ”Trofast er han som kalder jer; han vil også gøre det”. Det ord kom til at følge os hele livet igennem, og da vi i maj 2000, 34 år senere, igen rejste til Afrika, til Tanzania, rejste vi på det samme gamle løfte.
LØFTET HOLDER
Vi rejste til et andet land, til en opgave vi viste meget lidt om, til et sprog vi ikke kendte og til et folk og en kultur der var helt fremmed for os. Men allerede da vi mødte op på det Konferencecenter som vi skulle færdiggøre og opstarte, blev vi bekræftet i dette gamle løfte ”Trofast er han som kalder jer; han vil også gøre det”. For dér på trappen foran centret, sad der en ung mand. Emmanuel hed han, og han blev vores støtte og hjælper i alle årene i Sumbawanga. Først på Konferencecentret og senere i arbejdet med gadebørnene i Fremtid og Håb.
GADEBØRNENE
Som bekendt mødte vi mange forældreløse gadebørn, allerede da vi kom til Sumbawanga. Vi ville så gerne hjælpe dem, men hvordan skulle vi gribe opgaven an? Da blev vi igen mindet om dette gamle løfte: ”Trofast er han som kalder jer, han vil også gøre det”, for en dag stod der en anden ung mand på vores kontor. Joseph, hed han, og han brændte også for at hjælpe de mange forældreløse børn der levede i hans by. Det blev starten på Fremtid og Håb. Men der manglede endnu en vigtig brik, for vi var helt afhængig af at få penge ud fra Danmark. Vi skrev hjem til familie og venner, og der var stor interesse og vilje til at hjælpe os.
EN DANSK STØTTEKREDS
Men vi skulle have organiseret en støttekreds hjemme i Danmark og da sendte han, der ville gøre det” endnu en ”ung mand”, nemlig vores gode ven Svend Erik Rasmussen. Han besøgte os i Sumbawanga og det første han sagde til hans kone,Tove, da han kom hjem var, ”at det er en anden Svend Erik, der kommer hjem, end ham du sendte af sted. Det blev en tur rig på oplevelser, men det mest afgørende, der skete, var at nøden for de afrikanske børn blev flyttet fra mit hoved og ned i hjertet”. Siden da var Svend Erik formand for projektet her i Danmark indtil 2010.
MANGE GLADE GIVERE
Herudover har mange hundrede mennesker støttet op om Fremtid og Håb og børnene i Sumbawanga, både direkte i bestyrelse og i udvalg m.v. og som gode og trofaste venner og interesserede givere i de første 10 år. Stor TAK til jer alle, og lad os opmuntre jer til at fortsætte med 1. Tess. 5.24 som rettesnor og vejleder i årene videre frem. Mungu awa Bariki (swahili: Gud velsigne jer)
Karin og Ole Weber